Kan jeg indlæse prisfiler fra flere grossister?
Ja det kan du godt men hvis grossisterne anvender overlappende varenumre, vil de sidst indlæste varer overskrive tidligere indlæste varer. Det løser ERP Tolk ved at tillade en efterstillet kode i varenummeret. Hvis Grossist A har vare 123 og Grossist B ligeledes har vare 123, kan du via den efterstillede kode oprette dem som 123A (for Grossist A) og 123B (for Grossist B).
Hvad gør jeg, hvis jeg får en meddelelsen 'Dette program kan muligvis skade din computer' ved download ?
Microsoft har introduceret en advarsel ved download af programmer, der ikke ofte hentes af brugere.
Du skal blot aktivere 'Flere indstillinger' i nederste højre hjørne og fortsætte derfra.
Hvad gør jeg, hvis jeg får meddelelsen 'Der er ikke kontakt til Dalby Data's licensserver' meddelelse når jeg starter ERP Tolk ?
Denne meddelelse kommer oftest lige efter at programmet er opdateret og skyldes mest sandsynligt, at din firewall blokerer for at ERP Tolk kan kommunikere med licensserveren. Her skal du holde øje med, om du skal godkende, at den nye version af ERP Tolk sender forespørgsler fra computeren.

I andre tilfælde, vil denne fejl typisk være midlertidig og det er en god ide at prøve igen.
Hvordan skal jeg overføre mine prisfiler? Via 'Opdater e-conomic' eller 'Konverter prisfil' ?
Du bør anvende 'Opdater e-conomic'. Denne funktion overfører alle varer og sørger for opdatering af varegrupper mm. 'Konverter prisfil' hvis du ønsker at importere prisfilen i et andet program - eksempelvis Excel.
Hvorfor anvender ERP Tolk ikke prisfilernes varegruppenumre i e-conomic varegruppenummer men kun i varegruppenavn?
For det første anvender nogle grossister "varenumre", der også indeholder bogstaver. For det andet kan ERP Tolk ikke garantere, at varegrupper fra én grossist er unikke i forhold til en anden grossist og de færreste brugere ønsker varer fra to grossister i samme varegruppe.
Kan jeg bruge opdateringsprisfiler fra min grossist?
Nej !! Du skal altid bruge den totale prisfil indeholdende alle varer. For Brødrene Dahl gælder dog særlige forhold (se 'Grossistspecifik hjælp')
ERP Tolk melder fejl når jeg indlæser min pris- eller rabatfil
I 95% af alle tilfælde er der tale om at brugeren anvender den forkerte pris- eller rabatfil. Hvis ERP Tolk ikke automatisk vælger format, er det et tegn på at filen er forkert. Se grossist specifik hjælp eller kontakt din grossist og snak med deres support. De fleste grossisters supportfunktion er bekendt med ERP Tolk. Husk at du ikke skal spørge om filer til e-conomic men til ERP Tolk.
Varetekster i e-conomic viser Æ, Ø og Å forkert. Hvordan retter jeg det?
Det kan skyldes, at du har haft filen åben i et andet program som Excel eller Notepad. Det kan give disse problemer. Det kan dog også være fordi du anvender den forkerte prisfil.
Hvad skal jeg udfylde i konto under formatopsætning?
Denne konto sættes som indlandskonto for varegrupper, der indeholder varer fra denne prisfil. Det må ikke være en samlekonto.
Når jeg opdaterer min generelle avance eller rabat, slår det ikke igennem for alle varer
Det kan skyldes, at du ikke anvender den totale prisfil indeholdende alle varer.
Hvordan indlæses rabataftaler?
Benyt knappen Opsæt i I dialogen 'Opsætning af prisfilsformater, efter du har valgt det ønskede format.

Herefter vises en dialog med de forskellige prisfilsformater. Vælg det ønskede prisfilsformat og aktiver fanen 'Detaljeret avance og rabatopsætning'.  Benyt knappen 'Indlæs rabataftale' til at indlæse rabataftalen.
Hvorfor er købsprisen nul efter prisopdatering i e-conomic?
Det er med al sandsynlighed fordi, du kører med lagerstyring. I så fald kan ERP Tolk ikke sætte købsprisen.
Antallet af varer i e-conomics stemmer ikke overens med summen af grossistvarer. Hvorfor?
Hvis du indlæser for flere grossister, kan det være på grund af overlappende varenumre, så én vare overskriver en anden. Du skal også sikre dig at varen faktisk er i prisfilen. Nogle grossisters prisfiler indeholder kun lagerførte varer.

Desuden har flere grossister dublerede varenumre, og her udvælger ERP Tolk den første vare, da e-conomic ikke understøtter flere varer med samme varenummer.

Endeligt skal brugere af El-grossister være opmærksomme på, at ERP Tolk kan oprette selsvtændige varer, der repræsenterer andre varers WEEE afgifter.
Vinduerne er for små i forhold til den størrelse der vises i manualen
Brugere af Windows 7 melder til tider dette problem.

Det kan løses ved at sørge for at skærmopløsning og fontstørrelser følger den anbefalede værdi under skærmopsætning.

Dette er en fejl i samspillet mellem to Microsoft teknologier, som Dalby Data desværre ikke kan løse.
Rabatopsætning
Den kan ikke hentes elektronisk. A&O opfordrer interesserede til at kontakte deres salgsorganisation.
Opdateringsfiler
Normalt skal man altid anvende fulde prisfiler med ERP Tolk, men med Bdr Dahl forholder det sig lidt anderledes.

Bdr Dahl udsender kun lejlighedsvis fulde prisfiler og ellers kun opdateringsfiler. Det vil fungere fint med ERP Tolk, hvis du husker at opdatere med samtlige opdateringsfiler i den rigtige rækkefølge.

Hvis du er ny e-conomic bruger og skal opdatere Bdr Dahl varer, bør du kontakte Bdr Dahl og bede om den fulde prisfil.

Vær i øvrigt opmærksom på, at Bdr Dahl's prisfiler kun indeholder lagerførte varer.
Avanceberegning
LMG filen, Pri Diverse1, indeholder ikke informationer om varegrupper eller rabatgrupper, da LMG leverer kundens nettopriser i selve prisfilen. Det er derfor problematisk at lave differentierede avancer for LMG varer.

Købspriser
Som kunde i LMG kan du opnå specieller rabatter ved eksempelvis at bestille online, og hvis du får sådanne online rabatter vil disse ikke være indregnet i den købpris for ERP Tolk udregner (det kan ikke lade sig gøre).
Rabataftale
Du skal kontakte Otra for at få en Kalkia rabataftale.

El installatører skal bruge rabatfilen Calwin.

VVS installatører rabatfilen PM-Calc.


Der tages forbehold for fejl og mangler.
Ændringer foretages uden varsel.